Tænkte det nok…

Udfordring: Som mange andre IT-virksomheden er Systematic A/S hele tiden på jagt efter de allerdygtigste IT-kandidater. Virksomheden arbejder med komplekse IT systemer indenforer Healthcare, Forsvaret og landsdækkende systemer til skoler og biblioteker.

En HR-film, der skal få seerne til at søge et bestemt arbejde, kan man lave på mange måder: Som animationsfilm, som en videobeskrivelse af arbejdet eller som en direkte opfordring fra en HR-chef:

– “Vi skal vise, hvor meget medarbejderne går op i deres arbejde. De er virkelig dedikerede”. Sådan sagde Systematics, Senior digital Producer, Jens Ib Søborg, da han ringede. “Du skal bare få dem til at fortælle om lige netop det”.

Løsning: Interview med 6 medarbejdere i film af ca et minuts varighed.

Se eksempel med Louise. Hun får på et lille minut både fortalt om at være en ansvarlig og samvittighedsfuld leder og om at begynde i virksomheden. Og hun er nærværende og autentisk, når hun fortæller:

Se filmen her:

Interviewet er afgørende i de seks film, for det er deres udtalelser, der hjælper med at tiltrække nye medarbejdere. Og samtidig gjorde Click Films faste fotograf og klipper, Victor Cornelius, sig som sædvanligt umage med lyssætning, billedfortælling og klipning. Det viser en travl virksomhed, hvor viden og faglighed er i centrum.
Vi mødte også et eksempel på en dedikeret medarbejder i form af Martin, der fortalte om vigtigheden af at hjælpe med sundhedsdata:
Se filmen her:

Hvad har Systematic A/S så fået ud af kampagnen?

Senior digital Producer, Jens Ib Søborg, fortæller:
“Det vi indtil videre har fået ud af kampagnen på Facebook og LinkedIn er mere end 1.400 jobannonce visninger, og over 25.000 video visninger til en konkret IT-job relateret målgruppe. Det har bidraget med et boost i antal ansøgningern fra de rette IT profiler”.

Ved at lade medarbejderne fortælle viser Systematic A/S værdier som arbejdsglæde, kompetence og faglighed frem igennem 25.000 video visninger. Det bidrager både til jobsøgning og virksomhedens brand.

De bedste hilsner
Mikael Johnsen