Een at holde i hånden…

…kan også være guld værd for din forretning!

19. august 2010

Tak for mange reaktioner, mails og kommentarer på min nye hjemmeside. Nogle har spurgt, om jeg har fået professionelle til at hjælpe mig. Ja, det kan man roligt sige, at jeg har: En dygtig designer og IT-ekspert, der hedder Jakob Helmer, du finder ham her:

jakobhelmer.com

Og ikke mindst en enestående tekstforfatter/rådgiver, der hedder Christina Klitsgaard. En dag i marts klikkede jeg helt tilfældigt ind på hendes hjemmeside. Og efter et par minutters læsning, var jeg både blevet meget klogere og samtidig var jeg kommet i godt humør. Hvor mange hjemmesider kan man lige sige sådan om? Se den her:

christinaklitsgaard.dk

En del af hendes forretning er at give rådgivning til selvstændige og hun har i den grad rådgivet, vejledt og holdt mig i hånden, så min forretning tager sig helt anderledes ud i dag, end før den dag i marts. Efter vores første meget inspirerende samtale i telefonen, kan jeg huske, at jeg bagefter tænkte: ”Det var lige godt dælens. Tænk, at der findes sådan en Lady-On-Fire, der er så dygtig til markedsføring og forretningsudvikling”. Men det gør der altså. Og så i Horsens…(undskyld, Christina!)

Jeg tilmeldte mig hendes nyhedsbrev, og det skulle du også tage at gøre. Lige netop det med at skrive nyhedsbreve er noget af det, hun gør allerbedst. Jeg tror ikke, at der er nogen i Danmark, der kan måle sig med hende på viden om nyhedsbreve og evne til at formidle den. Hun laver workshops om at skrive nyhedsbreve. De kan helt klart anbefales til alle store som små virksomheder. Jeg har lavet en lille video om hendes workshop, se den her:

christinaklitsgaard.dk/workshops

Skriv en kommentar

Kontakt

Mikael Johnsen
Producer/Journalist (DJ)

Click Film ApS
Filmbyen 23
8000 Århus C

+45 2239 3490
mikael@clickfilm.dk

CVR: 31849632

Mikael Johnsen

Mikael Johnsen