Interview til Employer branding film skal være autentiske og ærlige

Helle Justenborg fra Kelly Services skaffer virksomheder med travlt i butikken vikarer, og hun får mennesker i arbejde. 

Hun ringede og fortalte, at hun havde svært ved at overbevise kandidater om fordelene ved at arbejde som vikar:

"Mange tror, det er sådan noget anden-rangs-noget. Det er det ikke. Nede på Dynaudio for eksempel er vikarerne virkelig glade for deres arbejde", sagde Helle fra Kelly. 

Hun ville gerne have Click Film til at lave en enkel film, hvor en eller to vikarer skulle fortælle om deres arbejde. Og de skulle være personlige og fortælle med deres egne ord. 

Det blev til denne lille film fra højttalerfabrikken, Dynaudio, i Skanderborg:

Produceret for Kelly Services af Click Film 2017

Når man laver sådan en interviewfilm, så er det allervigtigste, at de medvirkende får lov at fortælle med deres egne ord. Det skal ikke være skrevet ned på forhånd, så det virker som om de læser op. Men man kan godt hjælpe dem lidt på vej. Jeg hjælper altid interviewpersoner, så de er klar, når vi tænder for kameraet.

Helle fra Kelly Services sender nu et link til filmen ud med jobopslag, når de søger vikarer:

"Filmen er fantastisk til at vise kandidaterne, hvordan det er at arbejde som vikar. De kan med det samme sætte sig ind i det. Internt havde vi filmen med til et stort kick off i Oslo, og der blev den utrolig godt modtaget", sagde Helle fra Kelly.


Forrige
Forrige

Casefilm EG: Korte og skarpe kundeudtalelser på video

Næste
Næste

Case: Storytelling i reklamefilm